Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forventer, at en revideret EU-handelsaftale med Marokko fortsat vil omfatte varer fra det besatte Vestsahara, der siden 1975 har været ulovligt annekteret af marokkanerne.
Det er selvom, at EU-domstolen sidste år afsagde en opsigtsvækkende dom, der slog fast, at Marokko ikke har suverænitet eller forvaltningsret over Vestsahara, og at EU’s handelsaftale med Marokko dermed var indgået i strid med det saharawiske folks rettigheder.
Det fremgår af en fortrolig orientering fra udenrigsministeren til Folketingets Europaudvalg, som Danwatch er i besiddelse af.
I 1991 sikrede FN en våbenhvile mellem Marokko og saharawierne med henblik på at få afholdt en folkeafstemning, der kunne afgøre Vestsaharas fremtid, men 34 år senere er afstemningen aldrig blevet afholdt, og regionens status er derfor stadig omstridt.
Marokko står fast på, at de har historisk ret over Vestsahara, hvor marokkanske myndigheder gentagne gange er blevet anklaget for alvorlige menneskerettighedsovergreb.
Men hverken FN, EU (herunder Danmark) eller Den Afrikanske Union anerkender Marokkos suverænitet over området.
I orienteringen, der fredag blev sendt ud til Europaudvalget, skriver Lars Løkke Rasmussen:
“Det foreliggende aftaleudkast udvider handelsaftalen mellem EU og Marokko til at omfatte produkter med oprindelse i Vestsahara under de marokkanske toldmyndigheders kontrol med henblik på, at disse produkter fremadrettet (fortsat) skal have samme præferentielle toldsatser, som gælder for Marokko”.
Danwatch er også i besiddelse af EU-kommissionens aftaleudkast til en ny handelsaftale mellem unionen og Marokko.
Udenrigsministeren bekræfter samtidig over for Europaudvalget, at Danmark støtter aftalen:
“Der forventes bred støtte fra EU’s medlemslande til aftalen. Fra dansk side har vi noteret os, at Kommissionen vurderer, at aftaleudkastet lever op til de betingelser, der er fastsat i EU-Domstolens domme. Regeringen vil støtte indgåelse af den reviderede handelsaftale med Marokko”, skriver udenrigsministeren, der også oplyser, at aftalen forventes indgået den 4. oktober.
Hugh Lovatt, der er Vestsahara-ekspert hos tænketanken European Council on Foreign Relations, har set EU’s aftaleudkast og notatet fra Lars Løkke Rasmussen.
Han kalder indholdet “virkelig skuffende” og undrer sig over, hvordan Danmark kan vurdere, at udkastet lever op til EU-domstolens afgørelse.
“Det er måske ikke overraskende, men det er alligevel slående, hvordan man på trods af EU-domstolens afgørelse er parat til endnu en gang at gå imod saharawiernes ret til at bestemme over egne ressourcer”, siger han til Danwatch.
Danmarks handel med Marokko havde i 2024 en værdi af syv milliarder kroner.
Mere af det samme
EU’s handelsaftale med Marokko fra 2019 har længe været kritiseret for at tildele regeringen i Rabat de facto bestemmelse over Vestsahara.
Under handelsaftalen har europæiske virksomheder importeret især fisk, frugt og landbrugsprodukter fra Vestsahara, men i oktober 2024 skred EU-domstolen ind og erklærede aftalen for ugyldig.
Domstolen konkluderede, at EU og Marokko ikke i tilstrækkelig grad havde konsulteret det saharawiske folk, da de indgik aftalen, og at Vestsahara er et “separat og særskilt” territorium fra Marokko.
EU og Marokko fik ét år til at genforhandle aftalen og bringe den i overensstemmelse med international lov, og det er resultatet af det arbejde, der nu foreligger.
Men ifølge Hugh Lovatt er der ingen nævneværdig forskel på den handelsaftale, som EU-domstolen erklærede ugyldig, og det nuværende aftaleudkast.
“Man har genbrugt de bærende dele af den ugyldige handelsaftale. Man skulle tro, at EU’s bedste jurister kunne finde et elegant smuthul i international lov, men de har ikke noget overbevisende juridisk argument for, hvordan en handelsaftale med Marokko kan omfatte varer med oprindelse i Vestsahara. De forsøger blot med mere af det samme”, siger han.
Hugh Lovatt noterer sig, at EU fremhæver, at den reviderede handelsaftale vil sikre “bæredygtig udvikling” i Vestsahara. Som Lars Løkke Rasmussen skriver i sin orientering til Folketingets Europaudvalg:
“For så vidt angår kravet om samtykke fra Vestsaharas folk, så har EU’s udgangspunkt været, at aftalen ikke må skabe forpligtelser for Vestsaharas folk, og at Vestsaharas folk skal modtage konkrete, substantielle og verificérbare fordele som følge af aftalen, som er proportionelle med udnyttelsen af Vestsaharas naturressourcer. Fordele skal omfatte garantier for, at den nævnte udnyttelse sker på vilkår, der er i overensstemmelse med principper for bæredygtig udvikling”, skriver udenrigsministeren.
Handelsaftalen fra 2019 indeholdte ikke samme betingelser, men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, vurderer Hugh Lovatt.
“For det første er det uklart, hvordan denne bæredygtige udvikling skal sikres. For det andet er det ret tvivlsomt, om det er juridisk holdbart at argumentere for, at saharwierne har givet deres samtykke til aftalen, bare fordi EU forventer, at de drager fordele af den. For det tredje er formuleringerne med til at fastholde saharawierne som en form for bistandsklienter. Man kunne have involveret dem i forhandlingerne og spurgt dem, hvad de selv ønsker, men her lægges der op til, at det er EU, der bestemmer, hvad saharawierne har brug for – og ikke saharawierne selv”, siger han.
Andrea Maria Pelliconi, lektor i international lov ved University of Southampton og forfatter til flere forskningsartikler om Vestsahara, er heller ikke overbevist af EU’s påstand om, at saharawierne vil få udbytte af handelsaftalen. Hun hæfter sig ved, at aftaleudkastet – ligesom Lars Løkke Rasmussen gør det i sin orientering til Europaudvalget – bruger betegnelsen “Vestsaharas folk”.
Hvis den nye handelsaftale skal leve op til EU-Domstolens afgørelse, er det ikke tilstrækkeligt, at der bliver skabt fordele for “Vestsaharas folk”, vurderer hun.
“Saharawierne er stærkt marginaliseret i deres eget land, og størstedelen af indbyggerne i Vestsahara er marokkanske bosættere. Derfor er det ikke nok at skaffe jobs eller udvikle infrastruktur for “Vestsaharas folk”. EU skal sikre sig, at det er specifikt saharawierne, der får gavn af initiativerne”, siger Pelliconi.
Forventer nyt retsopgør
EU-Domstolens afgørelse stillede netop krav til, at det saharawiske folk skulle konsulteres og afgive samtykke, hvis EU’s handelsaftale med Marokko skal omfatte varer fra Vestsahara.
Men Polisario, en politisk og militant bevægelse, der udgør saharawiernes frihedsfront og internationale repræsentant, har bedømt ud fra aftaleudkastet ikke været involveret i forhandlingerne om et revideret handelssamarbejde mellem Bruxelles og Rabat.
“EU er fanget i fanget i lidt af en knibe. Den eneste måde, hvorpå de kan sikre reelt samtykke fra saharawierne, er ved at inddrage Polisario, men det nægter Marokko at gå med til. Og for EU vejer ønsket om at bevare en god relation til marokkanerne tungest, ikke mindst fordi landet er en vigtig samarbejdspartner for EU på migrationsområdet”, siger Hugh Lovatt.
Derfor forudser han også, at den nye handelsaftale mellem EU og Marokko får sit eget retsopgør.
“Aftaleudkastet er ikke tilfredsstillende for saharawierne, og jeg tror heller ikke, at det er tilfredsstillende for EU-Domstolen. Jeg forventer, at Polisario vil tage den nye handelsaftale til domstolen, og så må vi se, om EU-Kommissionen denne gang vil få dens godkendelse. Jeg tvivler meget stærkt”, siger han.
Over for Danwatch bekræfter Polisario, at de er parat til også at indbringe den reviderede handelsaftale for EU-domstolen.
“Polisario vil ikke have noget andet valg end igen at inddrage EU-domstolen, eftersom en vedtagelse af aftaleudkastet vil være en øjeblikkelig krænkelse det saharawiske folks suveræne rettigheder”, siger en højtplaceret kilde i Polisarios arbejdsgruppe for naturressourcer og juridiske anliggender.
I en mail til Danwatch skriver Udenrigsministeriet:
”Udenrigsministeriet kommenterer ikke læk af fortroligt materiale.
Udenrigsministeriet støtter generelt, at handelsaftalen mellem EU og Marokko bringes i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten. Det gælder også i forhold til EU-domstolens retspraksis”